Et godt profilbillede – sådan tager du det

Et godt profilbillede, hvorfor er det vigtigt?

Om det er første gang du tager springet ud i online dating, eller om du er en garvet dating “rotte”, så bør du have et godt og vel lignende profilbillede. Men hvad er et godt profilbillede? I denne artikel finder du en god guide til at tage det perfekte profilbillede.

Har du prøvet online dating før, ved du nok allerede af egen erfaring, at et vellignende og godt profilbillede, kan have stor betydning for det første indtryk! Og som i den virkelige verden, er det førstehåndsindtrykket der skaber den indledende interesse. Selvom det “bare” er et billede, vil mange personer, alene ud fra førstehåndsindtrykket prøve at forudsige, hvordan et andet menneske vil opføre sig i fremtidige situationer. “han bliver nok hurtigt sur”, “hun ser stram ud i masken”, “smiler han mon aldrig?” osv osv…

Men før jeg skræmmer dig helt væk eller du febrilsk tjekker alle dine snapchat filtre igennem, så læs lige lidt videre. Der er nemlig nogle simple trick og tips, du bør have med i tankerne når du tager dit nye profilbillede.

Vær unik og skil dig ud fra mængden

Napper du 5 tilfældige billeder fra din Facebook, begår du den første fejl. Du skal ikke være én af de 200 ens dåse colaer, der står nede i Netto. Tag nogle billeder, der gør, at du skiller dig ud fra de andre profiler. Glem ideen om at billede skal appellerer til alle. Det behøver det ikke, tit og ofte, virker det faktisk bedre at vælge/tage billeder, som er mere specielle.

Nutidige og vellignende

Tag nogle nye og vel lignende profilbilleder! Jeg ved godt det kan være fristende at fiske nogle 5 år gamle billeder frem(der var man jo rynkefri og vejede 7 kilo mindre). Men vælger du at gøre dette, så spilder du ikke bare din, men også din dates tid. Ved første date vil du blive sammenlignet med dit profilbillede.

Et smil på læben og et glimt i øjet

“Say cheeeese!” og smil til kameraet! Her hos umeet.dk kan vi se, at profiler med et vellingende profilbillede der smiler, de modtager mange flere beskeder og har mere succes. Du kan starte med at øve dig i forskellige ansigtsudtryk, du kan f.eks. starte med at se neutral ud, derefter smile en smule og til sidst smile meget. Vores bedste råd er at du eksperimentere lidt frem og tilbage og tage mange billeder.

Få hjælp og tag mange billeder

Selvom det kræver lidt mere arbejde, så find en anden single ven som også sulter efter nogle nye profilbilleder. Tag noget lækkert tøj på og find et godt location til jeres billeder. Det kunne være i skoven, på stranden eller et helt tredje sted, mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser. Hellere tage for mange end for få billeder, du kan altid slette de overflødige billeder bagefter.

Drop filtre og vær dig selv

Glem alt om filtre på dine profilbilleder, eller brugen af photoshop – du skal give et realistisk billede af dig selv, ikke et med glat hud eller hundeøre og næse. Du kan sagtens tage noget lækkert tøj på og gøre lidt ud af dig selv, men ikke overdrevet.

Vi mener, at et par gode billeder af dig selv, uden filtre eller anden redigering, det er vejen frem. Alternativt kan du altid få en professionel til at tage dine billeder, her ender du næsten altid med 10-30 (alt afhængig af pakken du vælger) billeder, som sidder lige i skabet.